FACEBOOK OG INSTAGRAM ANNONCERING

Skab vækst i din virksomhed med annoncering på de to største sociale medier, Facebook og Instagram

Digital tilstedeværelse har aldrig været vigtigere

Facebook og Instagram-annoncering fra 500 kr. pr. måned.

Digital marketing er for mange en by i Rusland. Og med god grund. Har du først bevæget dig ind i det tekniske maskinrum bag annonceringen til Facebook og Instagram, så opdager man også hurtigt, hvor stor en mundfuld, det egentlig er. Og så bliver den store, blå “Boost”-knap på ens virksomhedsprofil pludselig meget, meget nem at trykke på…

Men dén rør du ikke! Det ved du sikkert allerede godt. Det er penge ud af vinduet. Du er kommet så langt, at du har bestemt dig for, at digital annoncering er vejen frem. Tag nu det sidste skridt videre med os, så skræddersyr vi en iværksættervenlig (læs: billig) løsning til dig, så du kan begynde at vækste din virksomhed med Facebook og Instagram annoncering.

Garanterede resultater

Det lyder næsten lidt for godt, ikke? Men den er altså god nok. Jeg søsætter kun kampagner, som jeg er helt sikker på vil skabe resultater for dig. Hvis den - mod al forventning - ikke skulle virke, så tager jeg heller ikke penge for opsætningen.

Løbende tilpasning

En af de ting der adskiller os fra andre bureauer, er vores proaktive tilgang til dine annoncer. Mindst én gang om måneden tager vi en snak om justering og tilpasning af annoncerne, så de afspejler din virksomhed og virkelighed.

Laveste pris på markedet

Vores ydelser er lavet til iværksættere uden det store budget. Som med alt andet vi laver, følger prisen også med i vores annoncerings-service. Digital marketing skal ikke være forbeholdt de store kanoner - det skal også være for startups.

Facebook og Instagram annoncering

Hvad adskiller jer fra andre marketingbureauer?

Sandheden er, at rigtig mange selvudnævnte "digitale marketing specialister" har taget et online kursus i annoncering og bliver ansat i det første bureau, der ringer til dem af den simple grund, at der er stor mangel på dem. De har ikke prøvet at stå med sved på panden som ny iværksætter, der skal bruge sine første annoncekroner nogensinde. Og når de ikke har det, så kommer de heller aldrig til at have forståelsen af, hvor stort et skridt, det egentlig er. Det har vi - i flere sammenhænge. Faktisk har vi arbejdet med annoncering på sociale medier siden 2010. Og vi vil glæde os til at hjælpe dig videre med din første oplevelse med annoncering.

Hvordan foregår det?

  • 1. Den uforpligtende samtale
  • 2. Vi får rammerne på plads
  • 3. Annoncering og vedligehold

Vi starter med en helt uforpligtende samtale, hvor I først og fremmest fortæller om jer selv, jeres profil og ikke mindst jeres målgruppe. Hvis vi skal lave noget annoncering for jer i fremtiden, så er vi nødt til at kende lidt til jeres virksomhed og behov.

Vi har begge en kommunikationsuddannelse i ryggen og vores største faglighed ligger i strategisk kommunikation. Derfor udfordrer vi jer måske en smule på jeres budskaber og tanker omkring kommunikationen. Men det er kun, så vi kan nærme os det bedste slutprodukt i samarbejdet.

Når vi har lært hinanden at kende, kommer vi med et tilbud på, hvordan vi kan drive jeres annoncering. Det kan være vidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Her vælger vi platforme, mål, budskaber, budget og strategi. Det kan være, at vi skal have installeret en Facebook Pixel på jeres website, så vi kan lave retargeting med vores annonce-indsats. Der er mange muligheder - vi finder den helt rigtige løsning sammen. 

Nu bliver det spændende. Vi skal have lanceret jeres første annoncer. Men hvordan skal de se ud? 

Den største fejlgrube ved udbydere af digital marketing i dag ser man først i dette sidste skridt. De har styr på teknikken og alt det indledende arbejde. Alt fodarbejdet. Og når det så kommer til det kreative output, selve teksten og mediet som skal fange lige præcis din målgruppe - så fejler de. For de har bare ikke den kommunikationsfaglighed der gør, at de kan nå dem. Det har vi. Vi har faktisk en hel del års uddannelse i lige præcis kommunikation - og det forpligter selvfølgelig også. 

Når jeres annonce er ude og leve, så kommer vi til vedligeholdsdelen. Vi skal splitteste på platforme, medier og indhold for at nå frem til den perfekte annonce, der vækster jeres forretning. Og så skal vi supplere den med nye kampagner i løbet af året, som taler ind i sæsonen og dit årshjul. 

Klar til at komme igang?

Bliv en del af de iværksættere, der får hjælp til annoncering på sociale medier af Startup Media