Hejsa, kære læser!
Og hjertelig velkommen til det allerførste indlæg ved den nyeste tilføjelse til vores hjemmeside: Bloggen!
Mit navn er Hjalte, en 22-årig jysk knejt som er praktikanten ved Startup Media. Det har jeg været siden den 8. august denne sommer, og jeg er her helt indtil den sidste dag i januar 2023.
Når jeg ikke leger praktikant er jeg til daglig studerende på DMJX, bedre kendt som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Der studerer jeg kommunikation, og er nu godt i gang med 3. semester.
Praktik i et halvt år, du.
For nogen kan det lyde som reeet lang tid, og havde Startup Media været en dødssyg forretning ville jeg give dig ret.
Men det er den IKKE!
Jeg er sådan cirka halvvejs gennem mit praktikophold, og arbejdsdagen er stadig fyldt med nye og spændende opgaver.
Nu bruger jeg ordet “spændende” – og det gør jeg selvfølgelig, fordi jeg mener det – men det er måske ikke alle, som er helt enige. Nu har én af mine opgaver for eksempel været at udvikle denne blog.
Blogs findes der en del af på nettet, måske endda et par hundrede for mange. Hvad er lige så “spændende” ved den her?
Det kan jeg opsummere i et enkelt ord for dig:
Oprigtighed.
Jeg har besluttet mig for at lave denne blog, fordi jeg oprigtigt gerne vil dele mine professionelle erfaringer og viden med jer. Når du ser et nyt blogindlæg på vores hjemmeside, kan du være sikker på at det ikke er en eller anden livstræt studentermedhjælper, som bare spytter en meningsløs tekst ud i æteren fordi de skulle.
Væk med det.
Hvad du kan forvente af vores blog:
Her kommer der til at være 100% interessant læsestof for dig, som interesserer sig for ‘all things Startup Media’ – web, video, kommunikation og design – det lover jeg.
Jeg håber at du vil følge med i vores lille blog-eventyr, og få en masse smarte professionelle guldkorn med på vejen. Du kan starte med at tjekke mine andre indlæg ud! De første her har jeg ekstra gjort korte og knivskarpe. Så kan du hurtigt få en fornemmelse for hvad bloggen er all about.
Tak, fordi du læste med!