Skip to content 
2022 er soooo last year – dette er året, hvor slankekuren endelig bliver overholdt og vi derudover også bliver millionærer; jeg ved det bare!
Temaet for denne uges indlæg er branding – men hvad har det nu at gøre med vores urealistiske nytårsforsæt?
Joo, ser du, ligesom at det er tricky at udføre ens optimistiske forsæt i ens liv, så kan det også være temmelig tricky at eksekvere en klar brandingstrategi, som er let at huske og forholde sig til.
Det meste af tiden har vi ikke helt en bestemt strategi. Vi er der ligesom bare, og vi prøver lidt af det ene og andet og ser hvad der virker. Tilgangen er god nok… Det meste af tiden.
I dag vil vi bruge vores tømmermændsramte søndag på at lære lidt om de mest anvendte brandingstrategier (og til sidst se mod fremtiden!) – må jeg præsentere…:
TOP 3 BRANDINGSTRATEGIER I 2023!
Jeg vil lige starte med at sige, at strategierne ikke er rangeret fra værst til bedst eller omvendt. Det er op til dig at bedømme, hvad der virker smartest for dig – ingen virksomheder er ens, trods alt.
Og lige til sidst: hvis du bare sprang ned i top 3’en uden at læse dette først, ville du nok tænke: “Hvad f*#den betyder USP og ESP?”
Kort sagt:
USP = Unique Selling Proposition. Hvad der gør netop dit produkt nødvendigt og unikt i modsætning til andres produkter.
ESP = Emotional Selling Proposition. Hvad der gør netop dit produkt personligt og særligt for forbrugeren følelsesmæssigt.
Nummer 3 – Cillit Bang-strategien
Genkendelighed, differentiering og identifikation. Dette er nøgleordene for denne første form for branding. Dens officielle navn er ‘marketingdrevet branding’, og blev formet tilbage i 1950’erne.
Trods sin alder er denne strategi stadig sindssygt populær, hvilket skyldes dens enkelthed.
Princippet er, at dit brand skal have fokus på 3 ting:
- Se hvordan dine konkurrenter brander sine produkter
- Adskil dit produkt fra deres ved at finde et unikt “selling point”
- Gør produktets brand letgenkendeligt for forbrugeren
Læg mærke til, at alle punkterne omhandler produktet, og ikke virksomheden. Dette er fundamentet i den marketingsdrevne brandingstrategi.
Målet er at skabe et så stærkt brand, at kunderne automatisk går til dig hvis de har brug for den type produkt, du sælger.
Lad os tage et eksempel – Cillit Bang. Næsten alle kender til produkterne og sloganet, men hvem ved egentlig noget om virksomheden, der laver dem?
99% af CBs brandingbudget går på at highlighte sit nyeste rengøringsmiddel, der bare er så banebrydende og bedre end andre mærker (USP)!
Nummer 2 – Harley Davidson-strategien
Hvis en overfladisk, ikke-personlig virksomhed ikke er noget for dig, så er denne type branding måske bedre – ‘Relationsdrevet branding’.
I 1970’erne opstod der en trend blandt virksomheder: virksomheder skal blive kendte for sine personligheder, ikke sine produkter!
Forbrugere menes at have de samme slags relationer til mennesker som til brands, hvilket denne strategi er all about.
Du får lige en model fra Journalisthøjskolen, der viser en håndfuld eksempler på forhold mellem forbrugere og virksomheder (Advarsel! Den er virkelig klog, men ret tør):
Her er strategiens opsummeret i 3 principper:
- Forstå mennesket i forbrugeren
- Forstå de mange slags relationer, vi kan have med et brand
- Tag ansvar for relationen
Mit eksempel for denne slags branding er farlig’ Harley Davidson.
Man ejer ikke bare en motorcykel fra HD… man lever Harley-livet. Overalt på deres hjemmeside kalder Jochen Zeitz, Harley Davidsons administrerende direktør, også mærket for et ‘lifestyle brand’.
Nummer 1 – Domino’s-strategien
Det kan sgu være lidt svært at have planlagt så meget for sit brand.
Kan man ikke bare få forbrugeren til at gøre det for en? Jo, det kan du faktisk.
I 00’erne kom den erkendelse fra mange virksomheder, at de ikke fuldstændigt kunne styre sine brands. Man begyndte i stedet at tænke, at brandet er en del af et økosystem.
Denne tilgang har fået navnet ‘open source drevet branding’, da man åbner op for at arbejde sammen med forbrugeren og andre brands, for at finde frem til sit brands identitet.
Vi smider pizza på menuen. Domino’s er eksemplet. En pizzeria-kæde, som for tiden har det temmelig svært – både fødevareskandale og lang leveringstid. Kritikken kom fra forbrugerne, og Domino’s greb tyren ved hornene.
I stedet for at skjule sine fejl, anerkendte kæden det med en “anti-marketing”-kampagne, som Mila Hvilshøj, marketingdirektør for Domino’s, kalder det. Dette er nok ESP i sin reneste form.
Én af deres reklamer var vitterligt en negativ Trustpilot-anmeldelse for Domino’s, som virksomheden selv havde skrevet. I anmeldelsen fremhæver de dog også de initiativer, som forhåbentligt vil få dem på ‘tilbage på toppingen igen’, høhø!
Jeg kan i øvrigt anbefale at læse Mediet Markedsførings artikel om kampagnen. Du får lige et link:
Denne type branding letter presset for din virksomhed, da du hovedsageligt ‘bare’ skal lytte til, hvordan verden opfatter dig. Du skal dog passe på – verden ændrer sig hele tiden, så du skal være forberedt på at dit brand vil gøre det samme.
Fremtidens brandingstrategier
Nu kender du til for- og nutidens mest anvendte brandingstrategier… Men hvad så med fremtiden?
Jeg gør mit bedste for at give dig et bud.
Hear me out…
Gennem historien er trenden gået fra USP til ESP og fra kontrolleret brand til open source. Alle 3 typer af strategier anvendes stadig i dag. Fælles for alle eksemplerne er dog, at de er parate til at skifte strategi hvis omverden forlanger det.
Forbrugerne har i dag meget stor magt, og er ofte medproducenter i skabelsen af brands.
Dit brands modtagere bør derfor kunne forstå dit brand, hvilket du opnår ved at tilpasse dig til deres verden – hver gang den ændrer sig.
Nøgleordene er fleksibilitet, samarbejde og gennemsigtighed. Tiden vil vise, om den sætning er profetisk eller bare en omgang vrøvl.
Tak, fordi du læste med – og godt nytår!!
